Interstellar rejse

En interstellar rejse ((latin) inter og stella: (i)mellem stjerner) eller ekstrasolar rejse er hvor et objekt, for eksempel en rumsonde, foretager en rejse mellem stjernerne.

En af menneskets uopfyldte drømme er at rejse mellem stjernerne. Der er dog massive tekniske problemer der først skal løses inden det bliver økonomisk muligt at sende for eksempel en rumsonde til et nærliggende stjernesystem. Det store problem er de enorme afstande der er mellem stjernerne.

Inden man kan sende en sonde så langt væk som til en stjerne, så er der andre, mere nærtliggende rejsemål, som også kan besøges og undersøges nærmere: heliopause, Kuiper-bæltet og Oort-skyen.

Af menneskefremstillede objekter er rumsonden Voyager 1 den der er nået længst væk fra Solen. Voyager 1 var på 30-årsdagen for opsendelsen (5. september 2007) cirka 14 lystimer væk fra solen. I december 2012 menes Voyager 1 at være nået det interstellare rum. Voyager 1 vil nå tættest på stjernen AC +79 3888 (17,6 lysår fra solen) om ca. 40.000 år. Dog vil al videnskabeligt udstyr ombord på Voyager 1 holde op med at fungere i år 2025.[1] Voyager 1 flyver pt med hastigheden 61.000 km/t.

  1. ^ September 13, 2013, space.com: Interstellar Traveler: NASA's Voyager 1 Probe On 40,000-Year Trek to Distant Star

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search